Vestjyllands Klassiske Bilsamling

Kennel Con Amore

Vores hunde - og os selv


HOME
  Vores hunde - og os selv

Briardens standard

Eisha - vores tæve

Chatelaine - in memoriam

Links til hundesider

Links til vore andre hjemmesider

 

 

Vi er en heste-, bil og hundetosset familie, som bor på en lille landbrugsejendom nær Lemvig. Der har vi et lille bilmuseum, et mindre hestestutteri, opdræt af limousine-kvæg og endelig vores dejlige briard.

Mit navn er Jette - og min mand hedder Mogens. Det er ham med bilerne, mens de fleste af de 4-benene er mit "ansvarsområde."

På denne hjemmeside er det hundene, jeg vil fortælle om. Vil du læse mere om vores andre fritidsinteresser kan du finde relevante hjemmesider under links, til vores andre hjemmesider.

Vi har haft 2 briarder, nemlig:

"Chatty", som var stambogsført med navnet Aldentes Chatelaine og som var vores første briard. Hun er var dejlig familiehund, som har grundlagt vores kærlighed til racen. Hun var i sine unge dage lidt af en udfordring, og sin charme til trods har vi vurderet, at hun ikke skulle indsættes i avl.

Men briard skulle det være, så da Chatty blev 12 år fik vi herlige Eisha fra kennel Mon Ami pour Toujour, og hun var indkøbt som avlstæve. Hun indfrier alle de forventninger, som vi har stillet til hende. En dejlig familiehund, en kærlig og altid glad pige med et herligt temperament og et flot eksteriør. Lige sådan en tæve, som vi mener er egnet til avlstæve!

 

Men desværre er hofterne ikke OK - så heller ikke hun bliver indsat i avl. Men kennelnavnet, som jeg nåede at købe beholder jeg - for det med hundeavl er ikke opgivet, selvom det det er udsat til vi får ny (avls-) hund engang :-)

'

Still going strong - 12 år gammel og med i Spanien.

25.oktober blev dagen, hvor vi måtte sige farvel til dejlige Eisha. Hun måtte aflives grundet en tumor i urinvejene, og den tunge beslutning blev truffet samme dag som dyrlægeundersøgelsen.

Vi tilbragte vores sidste dag på DCH-træningspladsen i Lemvig, hvor vi har haft så mange gode timer sammen gennem mere end 12 år. For sidste gang legede vi på agilitybanen og sluttede med en lille skovtur, hvor hendes humør var i top, efter en grim nat med symptomer.

Eisha sov stille ind på vores køkkengulv - 13 år gammel - og hun er begravet i vores egen lille skov. Vi vil med stortaknemmelighed mindes hende, når vi går tur i skoven.   

Det blev til et sidste billede af hende, præcis som vi gerne vil tænke på hende. Pelsen var lige blevet klippet lidt, for vi havde jo tænkt, at hun igen i år skulle have været med til Spanien.

 

 

 

 

 
                                                                                                                                                                             
Kennel Con Amore
v) Jette Fries
Tlf. 9788 1783 Agergårdvej 24
7660 Bækmarksbro
Webmaster: Jette Fries